Brianne

     Brianne

 

 

Brianne er en 20 årig gammel singer/songwriter, der med passion for musikken, har optrådt siden hun var helt lille. Brianne er opvokset i Ballerup og i forbindelse med Ballerup Musikskole, har Brianne både danset, spillet guitar, klaver og sunget i mange år. Hun blev student i sommeren 2017, og har igennem hele gymnasietiden, spillet en masse musik og deltaget aktivt i diverse musik koncerter/projekter. Udover det, spiller Brianne også i et band "Sunny Side up", hvor hun igennem de sidste par år, har fået muligheden for at afprøve en masse forskellige musikgenre. I slutningen af 2.g begyndte bandet at blive hyret til diverse fester og arrangementer, hvilke i dag har givet Brianne og Co. en masse fede oplevelser og professionelle erfaringer. Når Brianne optræder er det ofte akkompagneret af det band hun spiller i. Hun nyder nemlig instrumenternes funktion, og det de bringer til en LIVE koncert – og ikke mindst til hendes egne sange. Brianne er en blanding af dansk og amerikansk – hvilket har haft indflydelse på at Brianne skriver og synger sine sange på engelsk. Brianne er stadig i processen om at finde ud af ”Hvem er hun som artist, hvad er hendes lyd og hvor skal hun bevæge sig hen imod”. Denne proces tager Brianne i eget tempo og nyder at udforske nye sider af sig selv gennem musikkens verden. Hun har en bred musik smag og elsker at lade sig inspirere af musikgenre som Soul, Blues, R’N’B og Pop. Brianne nyder særligt musik der skaber en stemning, inspirere og drager hende ind i en verden hvor hun får lov at reflektere over sangenes mening og budskab.

Brianne's Inspirationskilder:
Rihanna, Lianne La Havas, The Weeknd, Frank Ocean & Amy Winehouse